Saudiarabisk koalition bomber oprørere i Yemens hovedstad

    Den saudiarabisk-ledede koalition har torsdag udført en række luftangreb mod Yemens oprørskontrollerede hovedstad, Sanaa.

    Det oplyser indbyggere i byen og tv-stationen al-Arabiya.

    Angrebene har ifølge indbyggerne ramt ni militære mål i og omkring Sanaa.

    Luftangrebet rammer, to dage efter at houthi-oprørerne tog skylden for et droneangreb mod to oliepumpestationer i Saudi-Arabien.

    Den saudiarabisk-ledede koalition har i fire år bekæmpet houthi-oprørerne i Yemen for at få genindsat Yemens internationalt anerkendte regering.

    /ritzau/Reuters