85 blev dræbt ved tankbils-eksplosion i Sydsudan


    Mindst 85 mennesker blev dræbt ved en eksplosion, da en menneskemængde forsøgte at samle benzin op fra en væltet tankvogn i Sydsudan vest for hovedstaden Juba, oplyser en talsmand for landets præsident.

    Like localeyes.dk på Facebook

    Episoden skete onsdag, da tankvognen var på vej mod Sydsudans vestlige Equatoria region.

    – 85 mennesker er bekræftet omkommet af de lokale myndigheder, siger præsidentens talsmand, Ateny Wek Ateny.

    Talsmanden siger, at mindst 50 mennesker blev hårdt kvæstet.

    Eksplosionen skete onsdag aften omkring 20 kilometer fra byen Maridi i den sydvestlige del af landet.

    Tankvognen kom fra Juba og var på vej til Yambio, da den væltede og begyndte at lække benzin. Da folk strømmede til, eksploderede tankvognen.

    /ritzau/Reuters