Politiet er blevet bedt om yderligere undersøgelser i en sag om et påstået sexovergreb i en borgmesters lejlighed i København.
Ordren kommer fra anklagemyndigheden, som skal bruge yderligere oplysninger, før det kan afgøres, om et nu tidligere bestyrelsesmedlem af partiet i København skal tiltales.
Manden nægter sig skyldig. Han blev løsladt af Østre Landsret 26. april efter at have været varetægtsfængslet fra 5. april, oplyser specialanklager Sonja Hedegaard i Københavns Politi.
– Der skal ske yderligere efterforskning, siger hun om det videre forløb.
Men specialanklageren regner med, at spørgsmålet om tiltale kan afgøres inden længe.
/ritzau/











