Morten Duncan stopper og bliver angrebstræner i FCM

    Angriberen Morten “Duncan” Rasmusen stopper til sommer karrieren og bliver angrebstræner i FC Midtjylland.

    Den 34-årige aarhusianer vender dermed tilbage til klubben, som han repræsenterede fra 2012 til 2015.

    – Værdierne i FC Midtjylland er fantastiske, og både personligt og familiemæssigt var det en pragtfuld tid, da jeg var i klubben sidst, så både jeg og min familie ser meget frem til at vende tilbage, siger Morten “Duncan” Rasmussen i en pressemeddelelse fra FCM.

    Angriberen har scoret 145 gange i den danske Superliga.

    I øjeblikket er han på kontrakt i Enosis Paralimni på Cypern.

    /ritzau/