En 58-årig kvinde er død, efter at hun natten til tirsdag blev overfaldet i sit hjem i Tisvildeleje. Det oplyser Nordsjællands Politi.
Kort før klokken 03.14 blev hun overfaldet. Hun blev efterfølgende fløjet på hospitalet med helikopter. Den 58-åriges liv stod dog ikke til at redde, og hun døde ud på aftenen.
Kvindens pårørende er underrettet.
Hele dagen har politiet arbejdet på gerningsstedet, hvor teknikere og hunde har hjulpet med at indsamle spor.
Nordsjællands Politi opfordrer vidner eller andre, der måtte have oplysninger om drabet til at kontakte politiet.
/ritzau/











