NHL-spilleren Mikkel Bødker bliver en del af den danske VM-trup i ishockey. Det oplyser Danmarks Ishockey Union i en pressemeddelelse.
– Jeg har plejet lidt småskader i de seneste uger, men er nu fit for fight. Jeg glæder mig til at støde til truppen og være med til et forhåbentligt succesfuldt VM for Danmark.
– Det er altid en fornøjelse at spille i den rød-hvide trøje, siger Mikkel Bødker.
VM spilles fra 10. til 26. maj, og Danmark træder ind i turneringen 11. maj med en kamp mod Frankrig.
/ritzau/











