Kim Jong-un rejser til Rusland for at besøge Putin

    Nordkoreas leder, Kim Jong-un, rejser til Rusland sidst i april for at møde Præsident Vladimir Putin. Det meddeler det russiske præsidentkontor i Kreml.

    – Som følge af en invitation fra Vladimir Putin vil Kim Jong-un besøge Rusland i den sidste halvdel af april, skriver Kreml i en udtalelse på sin hjemmeside.

    Kreml oplyser ikke den præcise dato eller lokation for mødet.

    Det vil være første gang, at Kim og Putin møder hinanden.

    /ritzau/Reuters