FA sigter Paul Scholes for at spille på fodboldkampe

    Det Engelske Fodboldforbund (FA) sigter Paul Scholes for at bryde reglerne for væddemål på fodboldkampe.

    Det skriver nyhedsbureauet AP.

    Den tidligere Manchester United-spiller har angiveligt spillet 140 gange på kampe mellem august 2015 og januar i år, mens han har været direktør for klubben Salford City fra den femtebedste engelske række.

    Scholes sagde i februar op som direktør i klubben for at blive manager for Oldham. Den stilling besad han dog blot i 31 dage.

    Hverken spillere eller klubledere må spille penge på fodboldkampe.

    Paul Scholes ejer stadig ti procent af Salford City.

    /ritzau/