Flere mennesker er såret under et skyderi uden for en natklub i Melbourne natten til søndag. Det oplyser australsk politi.
Lokale medier rapporterer, at der ikke er nogen døde.
– Ifølge efterforskere er flere mennesker blevet skudt uden for en natklub i nærheden af Little Chapel Street og Malvern Road omkring klokken 03.20, oplyser politiet i delstaten Victoria, hvor Melbourne ligger, i en erklæring.
Politiet oplyser ikke videre om skudofrenes tilstand.
Ifølge lokale medier er der tale om tre eller fire ofre.
– De nøjagtige omstændigheder er fortsat ved at blive klarlagt, oplyser politiet.
/ritzau/AFP











