Den første vinder af “X Factor” siden sangkonkurrencen i år skiftede fra DR til TV2, blev fredag aften fundet.
23-årige Kristian Kjærlund kunne løfte trofæet foran 3200 tilskuere i et udsolgt Forum Horsens. Han tog sejren efter en intens finale mod 16-årige Benjamin Rosenbohm og 15-årige Live Vogel.
Dommer Lars Ankerstjernes to unge deltagere var oppe imod Thomas Blachmans sidste deltager, mens Oh Land var uden deltagere i finalen.
Traditionen tro var det seerne, der bestemte, hvilken af de tre resterende deltagere, der skulle løbe med sejren.
/ritzau/











