Når elever eller studerende får karakterer under deres uddannelse, bør det ikke være en lang og sej kamp efter det perfekte.
Sådan lyder det fra Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier, der er en forening for de almene gymnasier og 2-årige hf-kurser.
– Som det er i dag, tæller man sådan set ned fra det perfekte. Man får ikke at vide, hvad man gjorde godt, men hvad man gjorde dårligt i forhold til det perfekte. Det skaber en lidt usund tænkning, siger hun.
Derfor er hun positiv over for det karakterudspil, som regeringen har præsenteret torsdag aften.
Regeringen vil nedsætte en ekspertgruppe, som skal undersøge, hvorvidt trinene i karakterskalaen kan fokusere på, hvad de studerende kan, i stedet for det de ikke kan.
– Når man har med børn og unge at gøre i en uddannelsessituation, skal man honorere det, de har gjort.
– Man skal ikke slukke lyset og sige, at det var ikke godt, og de var så og så langt fra det perfekte, siger hun.
Hun mener, at karakterskalaen i stedet for at fokusere på det perfekte som den eneste vej bør se mere på, hvordan eleverne kan bygge sig selv op og blive dygtigere.
Regeringen vil også indføre udmærkelsen 12+ for den helt ekstraordinære præstation. Det ekstra plus skal dog ikke tælle i karaktergennemsnittet.
I stedet vil det føre til en individuel skriftlig bedømmelse, der skal stå på et givent eksamensbevis.
– Det har ikke været vores ønske at få 13-tallet genindført, da vi gerne vil beholde 7-trinskalaen, som man kan bruge internationalt.
– Men hvis man alligevel vil honorere det helt særlige, er det fornuftigt at gøre det med 12+, siger Birgitte Vedersø.
Hun påpeger, at det er en måde at sige til de unge, at deres arbejde har været selvstændigt og kreativt.
– Det er søreme en vigtig egenskab at give unge med, når de skal videre ud i livet. Det er en kompetence, som bliver efterspurgt, siger formanden.
/ritzau/
