Regeringens stresspanel har onsdag fremlagt 12 anbefalinger, der skal hjælpe danskerne til at knække stresskurven.
Ritzau har spurgt panelets formand, sociolog og videnskabsformidler Anette Prehn, hvad der nu skal ske med panelets anvisninger.
* Hvis du skal koge de 12 anbefalinger sammen til en bouillonterning, hvordan ser den så ud?
– Bouillonterningen er, at stress er udtryk for en længerevarende ubalance mellem de ressourcer, vi har, og de krav, der stilles til os.
– Hvis vi får blik for, at der skal være balance mellem vægtskålene, så er vi allerede langt. Der har vi så valgt at kigge fra vugge til grav og se på, hvor der er krav, man kan justere på og på ressourcer, som kan tåle at blive styrket.
* Hvad sker der nu med jeres anbefalinger?
– Jeg har hørt forskningsminister Tommy Ahlers tage godt imod vores forslag om, hvordan man skaber en mere ustresset overgang til studielivet. Jeg har hørt børneminister Mai Mercado tale om generationsmøder mellem ældre og børn. Og jeg har hørt sundhedsminister Ellen Trane Nørby tale om, at hun ser mange værdifulde bud på forebyggelse af stress fra os.
– Som jeg læser landskabet, så er der allerede nu ringe i vandet. Men jeg tror også, at det er vigtigt med tålmodighed. En minister sagde til mig, at vi er forud for vores tid. Måske er vi det.
* Er der ikke en risiko for, at jeres anbefalinger kommer til at samle støv på en hylde?
– Det håber jeg ikke. Men stresspanelet har hverken muskler til eller til hensigt at kunne føre de her ting ud i livet selv. Vi kan kun bidrage til det ved at løfte en dagsorden.
* Hvem skal gribe de bolde, I sender afsted?
– Når vi eksempelvis sætter fokus på, at man skal skrue markant ned for fotodokumentation af børn, så er det henvendt til institutionerne.
– Men forældrene kan jo også tage det til sig. Jo flere, der tager bolden og dribler afsted, jo bedre. Det er ikke kun bolde, vi skyder afsted til seks ministre. Det er bredere betragtet.
* Har det været indsatsen værd?
– Jeg synes, at vi har været i stand til at kunne sætte fut i debatten, og det synes jeg har været meget værdifuldt. Men det er ingen hemmelighed, at jeg er overrasket over antallet af misforståelser, der meget let kan florere.
– Eksempelvis blev det af nogle opfattet som om, at vi foreslog at sætte livsmestring på som fag i skolen. Vi foreslog det som tema.
– Da vi foreslog at lukke Forældreintra, var der mange, der ikke opfattede, at vi også havde en plan B. Vi kalder den “To om ugen, to om året”. Den handler om, at skolen kun forventer, at familierne tjekker den digitale kommunikation to gange om ugen, og at man kun afholder to årlige forældrearrangementer per klasse for at understøtte ro og forudsigelighed i hjemmene.
– Jeg håber, at vi på den længere bane kommer til at diskutere stress bredere, og at vi får blik for, at der skal være balance mellem vægtskålene. Men lur mig om ikke også, der skal en modning til.
/ritzau/
