En ny fremskrivning fra regeringen øger det økonomiske råderum med én milliard kroner frem mod 2025. Dermed har den kommende regering lidt flere penge at råde over i de kommende år.
Råderummet opjusteres fra 23,5 til 24,5 milliarder kroner frem mod 2025. Det fremgår det af Danmarks Konvergensprogram for 2019, som regeringen onsdag har offentliggjort.
– Den næste regering, hvad enten den er rød eller blå, overtager efter næste valg sunde offentlige finanser samt muligheder for at prioritere øget offentligt forbrug eller lavere skatter, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, Cepos.
Det er blandt andet øgede indtægter fra selskabsskat og aktieskat, som får regeringen til at opjustere råderummet.
Udgifter til flere ældre og flere børn kan dog lægge beslag på en stor del af råderummet. I alt 20,5 milliarder kroner skønnes det demografiske træk at koste frem mod 2025. Det demografiske træk er lidt forenklet et udtryk for, hvor mange ekstra penge der skal bruges for at holde serviceniveauet, når der kommer flere ældre og flere børn.
Vælger den kommende regering at afsætte pengene til det demografiske træk, er der kun fire milliarder kroner tilbage til andre tiltag.
Netop spørgsmålet om, hvor mange penge der skal bruges på offentligt forbrug ventes at blive et af opgørene i valgkampen.
Ifølge konvergensprogrammet skal det offentlige forbrug årligt vokse med 0,65 procent for at følge med det stigende antal ældre.
Regeringen har i øjeblikket en målsætning om en realvækst i det offentlige forbrug på 0,3 procent om året. Det svarer ifølge konvergensprogrammet til, at regeringen afsætter 11,25 milliarder kroner til vækst i det offentlige forbrug.
Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erik Bjørsted siger:
– Regeringens politik kommer til at indebære forringelser af den offentlige service. En offentlig forbrugsvækst på 20,5 milliarder er det, der skal til for at holde skindet på næsen, når demografien ændrer sig. Det har regeringen ikke planer om at levere ifølge det nye konvergensprogram.
Socialdemokratiet ønsker en stigning i det offentlige forbrug på 0,7 procent i gennemsnit, mens Dansk Folkeparti taler for en vækst på 0,8 procent.
Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht siger:
– Forskellen mellem os og Venstre er, at vi prioriterer velfærden først.
Der er ikke råd til andre tiltag som skattelettelser inden for råderummet.
– Socialdemokratiet ønsker en differentieret pensionsalder, men det finansierer vi ved at hæve skatten med tre milliarder kroner på den finansielle sektor og på kapitalindkomster, siger Benny Engelbrecht.
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille opfordrer på sin side til, at fortsætte reformsporet, så det økonomiske råderum kan øges yderligere:
– Vi er inde i et opsving, hvor flere end nogensinde kommer i job. Det kan lade sig gøre, fordi vi står på skuldrene af reformer. Derfor ærgrer det mig, at reformdagsordenen er kommet i modvind. Mulighederne er der. Vi skal bare gribe dem, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
/ritzau/
