Bjerregaard sender Woods ud i Austin og er i semifinale

    Den danske golfspiller hentede en imponerende sejr, da han sent lørdag dansk tid besejrede golflegenden Tiger Woods i WGC Matchplay.

    Dermed bookede den 27-årige frederikshavner også billet til semifinalen i turneringen, hver der kun spilles hulspil.

    Det er første gang, at Lucas Bjerregaard deltager i turneringen, og fredag vandt han sin gruppe og blev dermed klar til ottendedelsfinalen.

    Her slog Lucas Bjerregaard tidligere lørdag svenske Henrik Stenson.

    Lucas Bjerregaard sikrede sejren over Tiger Woods på sidste hul, som han vandt, da stillingen forinden var helt lige.

    Dermed sejrede danskeren med et point.

    /ritzau/