To fire-årige forsvundet på tur med børnehave


    To børn på fire år – en dreng og en pige – er forsvundet torsdag fra en naturlegeplads under en udflugt ved Thorup Strand ved Fjerritslev med deres børnehave og en naturvejleder.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    Det oplyser Nordjyllands Politi, der efterlyser børnene, og blandt andet har i sinde at lede efter dem med helikopter.

    En helikopter ventes at nå frem til området kl. 17.20, oplyser politiet, der også bruger hunde og ca. 100 lokale frivillige i eftersøgningen.

    Kl. 14.30 opdagede pædagogerne, at de to børn manglede. Det skete, da de skulle tælle børnene, inden de steg ind i bussen for at køre hjem.

    Cirka et kvarter forinden havde alle været samlet på naturlegepladsen, hvor alle børnene ifølge oplysninger fra politiet havde siddet og hygget sig sammen med de voksne.

    Thorup Strand er et område med både klitter og plantage, og ifølge politiet er det et stort område af afsøge.

    /ritzau/