New Zealand forbyder det manifest, der blev lagt på internettet forud for de blodige angreb mod to moskéer i Christchurch fredag i sidste uge.
Det skriver avisen New Zealand Herald.
Indholdet af manifestet er natten til lørdag dansk tid blevet klassificeret som forkasteligt og er erklæret forbudt.
Beslutningen er truffet af Direktoratet for Film- og Litteraturklassificering, som hører under indenrigsministeriet i New Zealand.
Det meddeler David Shanks, der har stillingen “chef censor” i indenrigsministeriet. Dermed har han myndighed til at vurdere og beslutte, hvorvidt materiale er upassende eller stødende og bør forbydes.
Han opfordrer alle, der har et kopi af manifestet, til at destruere det.
/ritzau/











