OVERBLIK: Ti tilfælde af mæslinger i 2019

    Mere end dobbelt så mange har taget imod gratis MFR-vaccine i løbet af de første måneder af 2019 som i hele 2018.

    I 2019 har udbrud af mæslinger været ganske omtalt i både danske og udenlandske medier.

    Her er et overblik over dette og de seneste års tilfælde af mæslinger:

    * Et 13 måneder gammelt barn konstateres i marts smittet på Sjællands Universitetshospital Roskilde. Virustypen kendes ikke.

    * Et 4-årigt barn blev i marts smittet med mæslinger i Københavnsområdet. Foreløbig er ingen andre konstateret smittet med samme virustype.

    * Det største udbrud begyndte i februar, hvor indtil videre syv personer i 2019 har været smittet med samme virustype. Den blev bragt hjem af to voksne, som havde været på skiferie i Frankrig.

    * Et barn fra Herningområdet blev i januar 2019 smittet med mæslinger. Barnet fløj fra Bukarest i Rumænien til Billund. Virussen er af samme type som konstateret hos det 4-årige smittede barn i Københavnsområdet i marts, men ikke fuldstændig identisk.

    * I hele 2018 blev der konstateret otte tilfælde af mæslinger.

    * I 2017 var der fire tilfælde af mæslinger.

    * Seneste større udbrud i Danmark var i 2011, hvor 84 blev smittet.

    Kilde: Statens Serum Institut.

    /ritzau/