Vejlensisk målmandsdrop redder Esbjergs plads i top-6.

    Med et sejrsmål inde i overtiden sikrede Esbjerg mod Vejle sig en plads i Superligaens mesterskabsslutspil.

    Trods en mand i undertal i de sidste ti minutter lykkedes det Esbjerg at vinde 2-1 over bundproppen.

    Esbjerg var tvunget til at vinde, da FC Nordsjælland slog Vendsyssel, og AaB bankede AGF.

    Begge hold var derfor på vej forbi vestjyderne i tabellen, men det ændrede en stor målmandsfejl af Vejles Thomas Hagelskjær.

    Det betyder at Esbjerg ender på femtepladsen, og som en ekstra bonus er oprykkerne garanteret endnu en sæson i Superligaen.

    For Vejle betyder pointtabet, at holdet forbliver på Superligaens sidsteplads, og kommer i nedrykningspulje 1.

    Esbjerg dominerede fra kampens start, men kampen første mål kom på et straffespark af gæsternes Allan Sousa midt i anden halvleg.

    Yuri Yakovenko udlignede for Esbjergs værter efter 71 minutter.

    Hjemmeholdet pressede på til det sidste med 10 mand, efter at Lasha Parunshavilli fik et rødt kort sidst i kampen

    I overtiden kom forløsningen, da Joni Kauko udnyttede en målmandsfejl og bragte Esbjerg på 2-1.

    /ritzau/