Arkivfoto
Iran har for nylig nedskudt en ukendt overvågningsdrone på landets vestlige grænse, skriver det statslige nyhedsbureau i Teheran lørdag ifølge Reuters.
– Efter at dronen var blevet lokaliseret blev den nedskudt af missiler fra vores forsvarssystem, siger Farzad Fereidooni, der har kommandoen over Irans jord-til-luft missiler, til det iranske nyhedsbureau.
– Vi advarede sidste år 12 ukendte fly, hvorefter de forlod iransk luftrum, siger han.
Han nævner ikke, hvilket land, der ejer den nedskudte drone.
I de seneste år har iranerne nedskudt, hvad det hævder er overvågningsdroner fra USA og Israel.
/ritzau/Reuters