Sort boks fra ulykkesfly i Etiopien er fundet

    Den sorte boks fra det etiopiske Boeing-fly, der søndag styrtede kort efter start med 157 mennesker om bord, er fundet.

    Det oplyser det etiopiske stats-tv.

    Samtlige om bord omkom, da flyet styrtede i et område sydøst for Addis Abeba. Det var seks minutter efter start. Der befandt sig folk fra 35 lande om bord.

    Det var et meget nyt fly af typen 737 MAX 8.

    Flyet var ejet af Ethiopian Airlines, der regnes som et omhyggeligt selskab, når det angår sikkerhed.

    /ritzau/