Togdrift på sønderjysk strækning indstilles efter påkørsel

    En person er blevet påkørt af et tog nord for Rødekro.

    Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi fredag aften.

    Vedkommende er afgået ved døden.

    På grund af påkørslen kører der ingen tog mellem Vojens og Tinglev. Der er i stedet indsat togbusser på strækningen, oplyser DSB.

    Der kører normalt både InterCity- og InterCityLyn-tog mellem de to stationsbyer.

    /ritzau/