I en sag om opløsning af banden Loyal To Familia (LTF) får anklagerne lov til at bruge beviser, som er fundet af politiet i forbindelse med andre straffesager.
Det har Københavns Byret afgjort fredag, og kendelsen afviser den protest, som forsvarerne havde rejst.
Striden skyldes en lov, som Folketinget hastede igennem i efteråret 2018. Retsplejeloven blev ændret, så regler om brug af såkaldte tilfældighedsfund også gælder i sager om opløsning af en forening.
I bemærkningerne til loven blev der udtrykkeligt henvist til den aktuelle sag om Loyal To Familia. Politiet indbragte den for retten i september, i oktober kom Justitsministeriet med lovforslaget, og i december var vedtagelsen i hus. Selve retssagen blev indledt i februar i år.
Med manøvren greb Folketinget ind i en verserende strid ved domstolene. Den slags er forbudt ifølge Grundloven, ligesom det var tilfældet i sagen om Tvindloven fra 1990’erne, har forsvarerne, Michael Juul Eriksen og Stefan Møller Jørgensen, sagt.
Kritik lidt i samme dur luftede i øvrigt Advokatrådet i efteråret. Forslaget virkede, som om det var “mere eller mindre specialdesignet” til LTF-sagen, lød det.
Imidlertid afviser byretten indsigelsen. De nye regler gælder alle sager om opløsning, hedder det.
Selv om den aktuelle sag om LTF er nævnt i bemærkningerne til lovforslaget, finder retten ikke, at der er tale om såkaldt singulær lovgivning, som er i strid med Grundloven.
I kendelsen lægger byretten vægt på, “at der ikke lovgives om rettens bevisbedømmelse i en opløsningssag”. Folketinget har altså ikke blandet sig direkte i den afgørelse, som retten skal træffe. Loven handler kun om de processuelle rammer for sagen, fremhæves det i kendelsen.
De omstridte beviser handler blandt andet om regelsæt for banden. Det er papirer, som politifolk har fundet i forbindelse med andre efterforskninger. Også en stribe aflytninger fra en anden sag vil anklagerne, Lasse Biehl og Emil Folker, præsentere.
Byretten skal afgøre, om LTF er en forening i Grundlovens forstand. Samt om den i givet fald virker ved vold. Og om det foreløbige forbud, som politiet nedlagde i september, er lovligt.
Derfor har politifolk siden 2017 ledt efter materiale om netop de spørgsmål i en række almindelige straffesager. Anklagerne leder efter noget, der indikerer, at LTF har struktur som en forening.
En gruppe politifolk har også forsøgt at finde oplysninger, som specifikt handler om opløsningssagen.
I den forbindelse har domstolene tilladt flere beslaglæggelser, for eksempel af 109 læderveste med LTF-symboler. Men aflytning af ledende personer i banden har såvel byretten som landsretten sagt nej til, fordi grundlaget ikke er til stede. Dette spørgsmål skal Højesteret afgøre.
Byrettens dom ventes i sensommeren.
/ritzau/
