Medie: Tiltalt lokalpolitiker fra Greve er afgået ved døden

    Retssagen mod en lokalpolitiker ved Greve skulle onsdag formiddag være indledt ved Retten i Roskilde.

    Men kort før retsmødet skulle gå i gang, blev det aflyst uden nærmere begrundelse.

    Kort før klokken 11 erfarer Sjællandske, at René Michael Fløe Kauland er afgået ved døden.

    Mediet skriver, at oplysningen er blevet bekræftet fra flere sider. Det har ikke været muligt for Ritzau at få oplysningerne bekræftet.

    Kauland er tiltalt for drabsforsøg på sin ekskæreste og vold mod hendes datter.

    /ritzau/