Hvis dopingsnyd bliver gjort strafbart ifølge straffeloven, vil det formentlig kunne få nogle sportsfolk til at tænke sig om en ekstra gang, inden de tager forbudte, præstationsfremmende stoffer.
Det forudser sportsjuristen Jens Bertel Rasmussen i lyset af dopingskandalen i Tyskland og Østrig i forbindelse med VM i langrend.
– Hvis man kriminaliserer doping, kan man få politiet med ind over. Så ved sportsudøverne i hvert fald, at det er kriminelt, at der kan komme politi på, at de kan blive anklaget, og at de kan havne i en retssag.
– Spørgsmålet er dog, hvor mange flere man vil kunne få dømt, siger Jens Bertel Rasmussen fra Bertel Rasmussen Advokater.
I Tyskland og Østrig er doping kriminelt, og den aktuelle sag blev oprullet gennem en politirazzia.
Det har foreløbig ført til anholdelse af fem langrendsløbere og fire formodede bagmænd, deriblandt en tysk læge med fryseren fyldt med blodposer.
– Man burde også kunne straffe sådan noget efter dansk lovgivning.
– Det vil give bedre mulighed for at gå efter hjælperne, eksempelvis en læge eller en træner, og det kunne man virkelig godt overveje, mener Jens Bertel Rasmussen.
I Danmark og mange andre lande er det kun kriminelt at distribuere og være i besiddelse af visse dopingpræparater.
Tager en udøver doping og bliver fanget i en kontrol, kommer vedkommende ikke for en almindelig domstol, hvor straffen kan være bøde eller fængsel.
I stedet bliver sagen behandlet efter det sportsretslige system, og der kan udstedes en karantæne.
– Når man ikke har kriminaliseret doping i Danmark, tror jeg, det har noget med traditioner at gøre. Tanken er, at doping hører til i sportens verden, og det håndhæver man sportsretsligt, forklarer Jens Bertel Rasmussen.
Skal man straffe dopingsnydere efter straffeloven, skal man dog kunne bevise, at udøveren har haft til hensigt at dope sig, og at stofferne ikke er havnet i kroppen af en anden årsag.
– Det kan være svært, siger Jens Bertel Rasmussen og henviser til sagen om den norske langrendsstjerne Therese Johaug.
Hun fik karantæne efter at have fået et forbudt stof i kroppen gennem en læbepomade.
Hun har hele tiden fastholdt, at den norske landsholdslæge havde sagt god for præparatet, og at hun ikke havde til forsæt at dope sig.
– Det ville man aldrig kunne straffe hende for efter straffelovgivningen.
– I det sportsretslige system siger man til gengæld, at det er sportsudøverens ansvar, hvis udøverens krop indeholder de forbudte stoffer, der er opført på listen, siger sportsjuristen.
/ritzau/
