Mand stukket med kniv i slagsmål i Vestjylland

    En mand er tidligt mandag morgen blevet stukket med en kniv i Vemb vest for Holstebro.

    Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, der modtog anmeldelsen omkring klokken 6.30 mandag morgen.

    Manden er uden for livsfare, oplyser politiet, der dog ikke kommer nærmere ind på mandens skader.

    En anden mand, som ifølge politiet har stukket manden, er blevet anholdt.

    Knivstikkeriet fandt ifølge politiet formentlig sted i en lejlighed, hvor de to mænd var kommet op at slås.

    /ritzau/