En 24-årig mand er onsdag idømt 13 års fængsel for drabet på en 36-årig mand på Færøerne. Der begås sjældent drab på Færøerne.
Drabet blev begået i bygden Hvalba på Suduroy. Sagen blev gennemført som en tilståelsessag.
Dette var det tiende mord i de sidste 48 år. Tilbage i 2013 blev en 68-årig mand varetægtsfængslet for drab på 61-årig mand i Torshavn.
I 2012 blev en kroatisk mand dømt i en spektakulær sag, hvor liget af den dræbte aldrig blev fundet.
Men inden den sag skal man helt tilbage til 1980’erne for at finde en domfældelse for drab på Færøerne.
/ritzau/