To bedste veninder stryger til tops i børnenes MGP 2019

    Det blev duoen Soda, der løb med sejren til børnenes MGP, der løb af stablen lørdag aften.

    Gruppen består af Sofie og Dagmar, der begge er 11 år. Sangen handler om to bedste veninder, der bliver uvenner over en dreng.

    Ifølge DR er pigerne bedste veninder i virkeligheden, og sammen kan de nu kalde sig vindere af årets MGP.

    Pigerne har skrevet sangen, fordi de godt kan lide, når der er lidt drama i sange.

    Showet blev afholdt i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor 10.000 tilskuere var mødt op for at overvære de forskellige optrædener.

    Soda stillede op mod ni andre sange, der blev pillet ned til tre, som gik videre til finalen.

    Søstrene Lisa og Xenia kom på andenpladsen med sangen “Ham, som troede”, mens Astrid sang sig til en tredjeplads med nummeret “Når jeg danser”.

    /ritzau/