Den østrigske langrendsskiløber Max Hauke var i fuld gang med at bloddope sig på et hotelværelse i den østrigske by Seefeld, da han onsdag blev anholdt af politiet.
Det viser en video, som blandt andet den norske tv-kanal NRK har offentliggjort.
Videoen viser en hovedrystende Max Hauke sidde med en nål i armen i gang med en blodtransfusion, mens han er omringet af østrigsk politi.
Den 26-årige langrendsløber deltog ved OL i Pyeongchang i 2018.
Østrigs landstræner, Troels Nystad, siger til NRK, at han har “ondt i maven”, efter at have set videoen.
– Jeg fik virkelig ondt i maven. Det gør ondt i hele kroppen, når jeg ser sådan noget. Det er forfærdeligt. Det er vanskeligt at beskrive med ord. Det er modbydeligt, fortæller Trond Nystad til den norske tv-station.
/ritzau/NTB











