Danmarks økonomi voksede med 1,2 procent i 2018. Det viser den første opgørelse fra sidste år, som Danmarks Statistik har offentliggjort.
Det er særligt privatforbrug og eksport, som har trukket fremgangen i økonomien.
Danmarks Statistik skriver dog, at væksten fremstår lav af tekniske årsager.
Det skyldes blandt andet, at en virksomhed solgte et patent for ni milliarder kroner i 2017, men betalingen er muligvis først faldet i 2018, og derfor kan væksten være højere, end tallene viser.
/ritzau/











