Spillefirma må anke erstatningsdom til krigsveteran

    Spilleselskabet Unibet kan få en sag om erstatning til en PTSD-ramt krigsveteran for Højesteret.

    Det oplyser Procesbevillingsnævnet på sin hjemmeside.

    I december sidste år besluttede Vestre Landsret, at Unibet skulle betale 1,2 millioner kroner i erstatning til en krigsveteran, som var blevet ludoman.

    Retten i Herning var i januar sidste år kommet frem til det modsatte resultat.

    Krigsveteranen var blevet afhængig af at spille, og gennem Unibet tabte han i løbet af 2012 og 2013 to millioner kroner.

    /ritzau/