Fransk domstol langer milliardbøde ud til storbank

    UBS, en af verdens største formueforvaltere, er ifølge nyhedsbureauet AFP onsdag dømt for ulovligt at have hjulpet franske kunder med at gemme milliarder af euro i skattely.

    Konkret er banken kendt skyldig for at have hjulpet klienter med at hvidvaske gevinsten fra skatteunddragelse.

    Der er tale om en bøde på 3,7 milliarder euro eller hvad der svarer til 27,6 milliarder kroner.

    Desuden afkræves UBS 800 millioner euro – svarende til knapt seks milliarder kroner – som skal gå direkte til den franske stat.

    Ifølge nyhedsbureauet Reuters agter UBS at appellere dommen.

    /ritzau/