Lysten blandt danske forbrugere til at hive penge op af lommen har ikke rykket sig i februar. Det undrer nogle økonomer i erhvervslivet, mens andre beskriver en forbrugertillid, der har fundet et fast leje lavere end forventet.
Forbrugertilliden måles i et indeks, der er beregnet ud fra forbrugeres svar på en række spørgsmål om deres og landets økonomiske situation nu og i fremtiden.
Indekset gøres op i procent og rykkede sig i februar fra 3,9 procent i januar til 3,3 procent i februar.
– Dermed lader det til, at forbrugertilliden har bidt sig fast på et lavt niveau efter at være faldet kraftigt siden sidste sommer, siger Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom i Danske Bank, i en skriftlig kommentar.
– Til trods for, at mange oplever at få mere luft i økonomien i disse år, er vi dog blevet mere forsigtige.
– Det vidner om, at selv om danskerne oplever det økonomiske opsving, er der fortsat ikke jubelstemning, og vi er langt fra den overophedning af forbruget, som vi så i midten af 00’erne.
Hun forventer ligesom Nykredits cheføkonom, Tore Stramer, at tilliden vil vokse i løbet af 2019.
De økonomer, der sidder i erhvervslivets organisationer, undrer sig dog stadig over, at forbrugertilliden ikke er højere.
En af dem er Katrine Ellersgaard Nielsen, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv. I en skriftlig kommentar siger hun:
– Det er overraskende, at forbrugertilliden er så lav, og at den ikke stiger. Beskæftigelsen er rekordhøj, ledigheden er lav, og tal for lønvæksten på DA-området viste i fredags, at reallønnen steg med 1,7 procent sidste år.
Også i Dansk Byggeri er cheføkonom Bo Sandberg overrasket over det leje, som forbrugertilliden synes at have fundet.
– Med tanke på soliditeten i dansk økonomi, og hvor længe opsvinget efterhånden har varet, så ligger forbrugertilliden overraskende lavt, siger han.
– Det er især bedømmelsen af dansk økonomi her og nu, som er overraskende lunken. Samtidig er der notorisk en negativ bedømmelse af, om det er fordelagtigt at investere i større forbrugsgoder.
– Det tyder ikke ligefrem på en ketchupeffekt i privatforbruget. Men det er også udtryk for en tendens i retning af mere genbrug, fokus på klima og ressourceforbrug, så efterspørgslen flyttes fra materielle goder til oplevelser, siger cheføkonom Bo Sandberg.
/ritzau/
