Arlas egne brand drev salgsfremgang i 2018

    Trods tørke og virak på de globale markeder øgede Arla i 2018 sit salg en smule. Samtidig nåede selskabet – det medlemsejede stormejeri – sit strategiske mål om at egne brands skal stå for over 45 procent af salget.

    Det skriver Arla i en pressemeddelelse.

    – Tidligt i 2018 handlede vi ved at øge hastigheden i vores transformationsprogram Calcium, og jeg er meget glad for at kunne sige, at hele organisationen har omfavnet den rejse.

    – Som et resultat har vi forbedret vores forretning og går ind i 2019 i en betydeligt bedre position end sidste år, skrive administrerende direktør Peder Tuborgh i meddelelsen.

    Arla øgede sit salg marginalt til 10,4 milliarder euro i 2018 mod 10,3 milliarder euro i 2017.

    Stigningen var drevet af det strategiske fokusområde inden for egne brands.

    Arla er et andelsselskab, der er ejer af omkring 12.000 landmænd fordelt på syv lande.

    /ritzau/