Kraftig brand hærger “De Røde Barakker” i Thyborøn

    En kraftig brand hærger tirsdag aften “De Røde Barakker” på Kystcentervej i Thyborøn, hvor restaurant Mallemukken er under renovering.

    Det skriver Folkebladet Lemvig.

    – Det brænder kraftigt, og vi har tilkaldt assistance fra brandvæsnet i Lemvig, siger indsatslederen fra Nordvestjyllands Brandvæsen til folkebladetlemvig.dk.

    På Twitter opfordrer Midt- og Vestjyllands Politi beboere øst for branden til at gå inden døre og lukke døre og vinduer.

    Konkret gælder opfordringen borgerne på Vesterhavsgade-Glentevej og Bredgade.

    – Ved voldsom ubehag som følge af røgen skal man søge lægevagt eller i alvorlige tilfælde ring 112, lyder det fra politiet på Twitter.

    /ritzau/