FAKTA: Her er A.P. Møller – Mærsk


    Det er få danskere, der aldrig har hørt om A.P. Møller – Mærsk. Her er et overblik over kæmpeselskabet bag den berømte, syvtakkede stjerne, der kom ud af 2014 med et resultat før skat på 35 milliarder kroner:

    Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

    * Koncernen blev grundlagt i 1904 af Peter Mærsk Møller under navnet Dampskibsselskabet Svendborg.

    * I 1912 stiftede A.P. Møller Dampskibsselskabet af 1912 med hjemsted i København.

    * Møller købte sine første fem tankskibe i 1928, hvor et fællesrederi for tank- og linjeskibsdrift, Maersk Line, blev grundlagt.

    * De to selskaber (Svendborg og 1912) fusionerede først i 2003 og blev til A.P. Møller – Mærsk A/S.

    * I dag består koncernen af en række underselskaber – blandt andre:

    – Maersk Line, som er blandt verdens største rederier inden for global containerfragt.

    – Maersk Oil, som beskæftiger sig med olie- og gasproduktion.

    – APM Terminals, som er drift af havne i hele verden, containerdepoter og lignende.

    – Maersk Drilling, som foretager boringer efter blandt andet olie og gas på havet.

    – Maersk Supply Service, som driver “forsyningsaktivitet med ankerhåndterings- og platform-supplyskibe”.

    – Maersk Tankers, som står for tankskibstransport af råolie, olieprodukter og gas.

    – Damco, som er et logistikselskab.

    – Svitzer, som beskæftiger slæbebåde, bugser- og bjærgningsaktiviteter.

    * Koncernens hovedkvarter ligger ud til vandet på Esplanaden i København.

    Kilder: denstoredanske.dk, Mærsk.com, Bloomberg.

    /ritzau/