Amerikansk politi er fredag rykket ud til en skudepisode i et industriområde i delstaten Illinois.
Skyderiet skal være sket ved en fabrik i byen Aurora, der ligger nær storbyen Chicago.
Det oplyser politiet på Twitter.
Kort efter meldingen om, at der var et igangværende skyderi, meddeler byen Auroras officielle twitterprofil, at gerningsmanden er pågrebet.
Politiet oplyser intet om sårede, men flere medier beretter, at flere er såret. Der skal både være tale om politibetjente og civile.
/ritzau/











