Egyptens parlament støtter Sisi kan blive til 2034

    Egyptens parlament har ifølge AP med overvældende flertal vedtaget forfatningsændringer, som medfører, at landets præsident, Abdel-Fattah el-Sissi, kan forblive på sin post indtil 2034.

    Sisi blev valgt første gang i 2014, efter at han havde stået i spidsen for afsættelsen af den islamistiske Mohamed Mursi.

    Nu får Sisi mulighed for at genopstille til yderligere to embedsperioder – altså 12 år mere, efter at hans embedsperiode udløber i 2022.

    Parlamentsformand Ali Abdel Aal har tidligere oplyst, at han havde modtaget en “anmodning fra en femtedel af de folkevalgte (120 af 596 parlamentarikere) om at ændre visse paragraffer i forfatningen”.

    Sidste år blev Sisi genvalgt med 97 procent af stemmerne.

    /ritzau/AFP