Jihadister får livstidsdomme for angreb på turister i Tunesien

    Syv jihadister har lørdag modtaget livstidsdomme i Tunesien for deres deltagelse i udførelsen eller planlægningen af et skyderi mod badegæster i byen Sousse og et bombeangreb mod et museum i hovedstaden Tunis, der tilsammen kostede 60 mennesker livet.

    Det skriver nyhedsbureauet AFP.

    Tunesiske myndigheder mener, at de to angreb, der ramte med få måneders mellemrum, er tæt forbundne og har derfor afholdt retssagerne på samme tid.

    Andre sigtede i sagen har fået domme på mellem seks og 16 års fængsel, siger statsanklagerens talsmand, Sofiene Sliti.

    18. marts 2015 blev 22 personer dræbt, da bevæbnede mænd angreb Tunesiens nationalmuseum i hovedstaden Tunis.

    To måneder senere mistede 38 personer mistede livet, da en bevæbnet mand åbnede ild mod badegæster ved et strandhotel i Sousse 26. juni.

    I begge angreb var ofrene primært udenlandske turister.

    /ritzau/