Venezuela befinder sig i en alvorlig politisk krise, der i høj grad centrerer sig om præsident Nicolás Maduro og oppositionslederen Juan Guaidó, der har udnævnt sig selv som midlertidig præsident i landet
Tirsdag er der udbrudt uroligheder i hovedstaden Caracas, efter at Guaidó har opfordret det venezuelanske folk til at gå på gaden.
Ifølge Guaidó har han sikret sig støtte fra soldater fra Venezuelas militær. Regeringen afviser udmeldingen.
Her er en tidslinje over den politiske udvikling i Venezuela siden den socialistiske leder Hugo Chávez’ død i 2013.
* Marts 2013: Venezuelas præsident, Hugo Chávez, dør efter 14 år ved magten, hvor han har forsøgt at udøve det “21. århundredes socialisme”. Hans foretrukne efterfølger, vicepræsident Nicolás Maduro, tager over.
* April 2013: Maduro bliver valgt som præsident for en seksårig periode efter et tæt valg. Oppositionens kandidat beskylder efterfølgende Maduro for valgsvindel og opfordrer sine støtter til at demonstrere.
* December 2015: Oppositionen vinder magten i Nationalforsamlingen, mens regeringens popularitet daler efter lang tids økonomisk tilbagegang og inflation efter olieprisens nedtur på verdensplan.
* Marts 2017: Højesteretten i Venezuela, der konsekvent har stået på det regerende socialistiske partis side, meddeler, at den overtager Nationalforsamlingens funktioner.
Højesteret vender dog på en tallerken efter ramaskrig fra verdenssamfundet. Derpå følger flere måneder med store protester mod regeringen.
* Juli 2017: Regeringen indkalder til en folkeafstemning om at oprette en ny og magtfuld lovgivende institution. Afstemningen boykottes af oppositionen.
Det nye forfatningsråd får i udgangspunktet til opgave at omskrive forfatningen, men overtager afgørende lovgivende funktioner. Det fører til beskyldninger om, at Maduro underminerer demokratiet.
* Februar 2018: Samtaler om forsoning mellem regeringen og oppositionen kollapser på grund af uenighed om datoen for næste præsidentvalg.
Regeringen annoncerer, at afstemningen vil blive afholdt i første halvår af 2018. De største oppositionspartier melder et boykot.
* Maj 2018: Maduro genvinder klart præsidentposten over en mindre kendt oppositionskandidat. Valgdeltagelsen er lav. USA anerkender ikke resultatet.
* Januar 2019: Maduro indsættes til sin anden seksårige præsidentperiode.
Juan Guaidó bliver leder af landets Nationalforsamling, som stort set har mistet sin magt. Han kalder Maduro for en tronraner – en betegnelse for en person, der ulovligt har tilegnet sig magt.
* Januar 2019: Guaidó udråber sig selv som midlertidig præsident ved det største møde i oppositionen siden 2019.
Han anerkendes som landets retmæssige præsident af USA og flere af Venezuelas nabolande. Kina og Rusland står dog på Maduros side.
* 4. februar 2019: Storbritannien, Frankrig og Danmark anerkender sammen med flere andre EU-lande Guaidó som fungerende præsident i Venezuela.
* 30. april 2019: Tidligt tirsdag morgen siger Guaidó, at han har sikret sig støtte fra soldater fra Venezuelas militær. Regeringen afviser og oplyser, at den har afværget et lille “militærkup” udført af “forrædere” fra militæret.
/ritzau/Reuters
