Det vækker undren, at der er et politisk flertal for at begrænse brugen af samfundstjeneste i voldssager.
Det mener Linda Kjær Minke, der er lektor på det juridiske fakultet på Syddansk Universitet.
– Jeg synes, at det er trist, fordi forskning viser, at samfundstjeneste har en positiv indflydelse, når det gælder risikoen for tilbagefald til kriminalitet. I sidste ende er jeg bange for, at det kan betyde flere ofre.
– Det er tankevækkende, når der i 2015 blev vedtaget et lovforslag, hvor omfanget af samfundstjeneste blev udvidet – netop på grund af de positive erfaringer.
Reaktionen fra Linda Kjær Minke kommer, efter at Kristeligt Dagblad skriver, at der er enighed på Christiansborg om, at brugen af samfundstjeneste er nået for vidt for personer, der er dømt for grovere vold.
Avisen har fået tal fra Kriminalforsorgen, der viser, at brugen af samfundstjeneste er steget med en fjerdedel på ti år.
I 2017 blev 4355 idømt samfundstjeneste som en del af deres straf. Ud af de 4355 udsprang 1232 af dem fra voldsdomme.
Stigningen skyldes særligt, at flere voldsdømte idømmes samfundstjeneste. Og det er den udvikling, som regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er kritiske over for.
– Når vi taler om simpel vold, skal det stadig kunne afsones via samfundstjeneste. Men hvis man har begået vold tidligere, gælder den regel ikke, siger Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen.
Hans kollega i Dansk Folkeparti, Peter Kofod Poulsen, samt retsordfører Trine Bramsen fra Socialdemokratiet peger på, at det er strid med retsfølelsen, hvis den skyldige slipper med samfundstjeneste.
Men den præmis køber Linda Kjær Minke ikke.
– Jeg er sådan set ganske sikker på, at retsfølelsen bliver tilgodeset i byretten. Her tager lægdommere del i sanktionsudmålingen, og de repræsenterer jo befolkningen, siger hun.
/ritzau/
