En person mister livet i frontalt sammenstød ved Grindsted

    En person er afgået ved døden, efter at to biler er stødt frontalt sammen.

    Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

    Ulykken skete på Tingvejen ved Tofterup i Grindsted.

    – Føreren af den ene bil er afgået ved døden, mens den anden part er bragt til sygehus med mindre skader, skriver politiet.

    – De pårørende er underrettet, lyder det videre.

    Ifølge politiet er det formentligt glat føre, der ligger til grund for ulykken.

    Omkring klokken 10.45 er Tingvejen, der har været lukket i begge retninger, genåbnet efter færdselsulykken.

    – Vi har foretaget undersøgelser på stedet sammen med bilinspektør og er færdige, skriver vagtchefen.

    /ritzau/