En flere år lang strid mellem Grækenland og nabolandet Makedonien ser ud til at være slut.
Fredag har det græske parlament vedtaget den såkaldte Prespa-aftale, der i fjor blev indgået mellem regeringerne i de to lande.
Aftalen skal løse en længerevarende strid mellem de to lande om brugen af navnet Makedonien.
Løsningen er, at staten nu skal hedde Republikken Nordmakedonien.
Aftalen blev vedtaget med stemmerne 153-146, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.
Parlamentet i Skopje, hovedstad i Makedonien, har i forvejen vedtaget aftalen, og efter et længere tilløb er aftalen nu også godkendt af parlamentarikerne i Athen.
– Efter et års forhandlinger, diskussioner og udmattende dialog er vi nået til afslutningen på en hård og smertefuld proces, sagde den græske premierminister, Alexis Tsipras, under debatten.
Landet hedder formelt Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien – også kendt under den engelske forkortelse Fyrom.
Da staten rev sig løs fra Jugoslavien i 1991 og ville kalde sig Makedonien, sagde grækerne stop.
I den nordlige del af Grækenland ligger en provins, der også bærer navnet Makedonien.
Ifølge grækerne kan navnet Makedonien på staten ved den nordlige grænse antyde et territorialt krav på den græske provins, og desuden føler mange grækere et historisk forhold til navnet.
Så den græske regering ville ikke acceptere, at den løsrevne stat kaldte sig Makedonien. I FN kom landet derfor til at hedde Fyrom.
Samtidig har Grækenland blokeret for statens optagelse i Nato og EU, indtil der er fundet en løsning på navnestriden.
Processen har ikke været let. Der har været store demonstrationer i Grækenland i protest mod aftalen, og der har også været stor modstand i Makedonien.
Der blev holdt en folkeafstemning om spørgsmålet i efteråret i Makedonien. Modstandere af aftalen opfordrede til boykot.
Der var et stort flertal for aftalen, men stemmeprocenten ved den rådgivende afstemning var under 50.
/ritzau/Reuters
