Den danske juniorspiller i tennis Holger Rune fik kun to kampe i singlerækken ved Australian Open.
I sin anden kamp var det 15-årige danske talent oppe mod kineseren Bu Yunchaokete, der er seedet til at nå frem til finalen.
Første sæt blev afgjort i tiebreak, som kineseren vandt 7-4 og dermed sættet 7-6.
I andet sæt havde danskeren sværere ved at følge med, og Bu Yunchaokete vandt 6-3.
Holger Rune præsterede seks serveesser mod modstanderens to, men han lavede også flere dobbeltfejl end kineseren.
Statistikken for uprovokerede fejl falder også ud til fordel for vinderen, der lavede 14 mod danskerens 30.
Holger Rune kan så trøste sig med, at han stod for kampens hårdeste serve, der blev målt til 197 kilometer i timen.
/ritzau/











