De offentlige sundhedsudgifter er steget mærkbart siden årtusindskiftet og lød i 2017 på 182 milliarder kroner. Udgifterne er steget både i kroner og øre samt som del af bnp, bruttonationalproduktet.
Det viser en ny rapport fra Danmarks Statistiks analyseafdeling.
– Et godt sundhedsvæsen er vigtigt for mange danskere, og sundhedsområdet fylder meget i den offentlige debat.
– Samtidig er området blevet opprioriteret gennem flere år, så sundhedsudgifterne i dag udgør en større andel af de offentlige udgifter end tidligere, skriver Danmarks Statistik i indledningen til rapporten.
Hovedkonklusionerne er, at de offentlige sundhedsudgifter er steget med 69 procent fra 2000 til 2017 i faste priser. Per indbygger er stigningen på 56 procent.
Beskæftigelsen i det offentlige sundhedsvæsen er øget med 18.000 fra 2008 til 184.000 ansatte i 2017. Samlet står sundhedsudgifter – både offentlige og private – for 9,8 procent af bnp i 2016 mod 7,9 procent i 2000.
– Med en stigning på 69 procent står sundhedsudgifterne for den højeste vækst (blandt offentlige tjenester red.), og de har været støt stigende i hele perioden.
– Sundhedsudgifterne påvirkes ikke som socialområdet af konjunkturerne, hvor for eksempel et fald i beskæftigelsen vil øge udgifterne.
– Sundhedsudgifterne bliver i stedet påvirket af for eksempel ændringer i folketallet og antallet af ældre, skriver Danmarks Statistik.
/ritzau/
