Uheld lukker Storebæltsbroen i begge retninger

    Storebæltsbroen er mandag omkring middag blevet lukket i begge retninger. Det sker på grund af et uheld på broen. Det oplyser flere myndigheder på Twitter.

    En af dem er Vejdirektoratet, der på Twitter skriver:

    – E20 Storebæltsbroen er lige nu lukket helt i begge retninger på grund af uheld. Tidshorisont for genåbning er p.t. ukendt.

    Sydsjællands Politi og Sund & Bælt bekræfter.

    Op til uheldet frarådede myndigheder kørsel over Storebæltsbroen med vindfølsomme køretøjer på grund af kraftig blæst. Den advarsel forventes ophævet klokken 15.00.

    /ritzau/