Lastbil spærrer motorvej i Sønderjylland

    Sønderjyske Motorvej er søndag aften spærret i nordgående retning mellem Kliplev og Aabenraa Syd.

    Det sker, efter at en lastbil er havareret. Der er ikke umiddelbart nogen oplysninger om tilskadekomne.

    Kort før klokken 23 har Syd- og Sønderjyllands Politi ikke umiddelbart nogen tidshorisont for, hvornår trafikken igen kan passere.

    /ritzau/