Den spanske fodboldklub Sevilla nærmer sig kvartfinalen i Copa del Rey.
Torsdag vandt holdet med Simon Kjær i startopstillingen den første af to ottendedelsfinaler i den spanske pokalturnering mod Athletic Bilbao, der blev besejret 3-1.
Nolito bragte Sevilla foran 1-0 efter kun seks minutter, da han køligt sendte bolden i mål efter at have modtaget en stikning inde i feltet fra Franco Vázquez.
Det blev første halvlegs eneste scoring.
Der skulle kun gå fire minutter i anden halvleg, før Athletic Bilbao fik bragt lighed på måltavlen, efter at Mikel San Jose headede et hjørnespark i kassen.
Fire minutter senere gjorde portugisiske André Silva det til 2-1, inden Wissam Ben Yedder med cirka et kvarter tilbage gjorde det til kampens slutresultat.
Simon Kjær spillede hele kampen for Sevilla. Returopgøret spilles onsdag i Sevilla.
/ritzau/











