Kundbypigen blev i november 2017 idømt otte års fængsel i Østre Landsret for forsøg på terror.
Torsdag blev hun idømt 40 dages fængsel i en ny sag for trusler mod sin tidligere mentor under en telefonsamtale.
Få et overblik over sagerne her:
2016:
* 13. januar:
Midt- og Vestsjællands Politi finder under en større politiaktion kemikalier på en adresse i Kundby i Vestsjælland.
En 15-årig pige, der er konverteret til islam, bliver anholdt.
* 14. januar:
Pigen varetægtsfængsles i Retten i Holbæk. Det bliver ikke oplyst, hvad pigen er sigtet for.
* 15. januar:
En 24-årig mand, der tidligere har været i Syrien, bliver også varetægtsfængslet.
* 8. marts:
Offentligheden får oplyst, at både den nu 16-årige pige og den 24-årige mand er sigtet for at planlægge bombeangreb mod Sydskolen i Fårevejle og Carolineskolen i København.
2017:
* 10. februar:
Politiet vælger at frafalde sigtelsen mod den 25-årige mand og løslader ham. Der bliver rejst tiltale mod pigen.
* 17. februar:
Anklageskriftet mod pigen viser, at hun ud over bomberne tiltales hun for at have stukket en pædagog i maven med et stikvåben.
* 19. april:
Retssagen mod den tiltalte pige begynder.
* 16. maj:
Den nu 17-årige kendes skyldig i forsøg på terror. Hun er også skyldig i overfaldet på pædagogen.
* 18. maj:
Pigen straffes ved Retten i Holbæk med seks års fængsel.
Dommen ankes til landsretten, da anklagemyndigheden mener, at pigen skal i forvaring.
* 21. november:
Ankesagen indledes ved Østre Landsret.
* 24. november:
Østre Landsret kender pigen skyldig.
* 27. november:
Østre Landsret afviser at idømme Kundbypigen forvaring, men skærper straffen fra seks til otte års fængsel.
* 11. december:
Anklagemyndigheden accepterer dommen.
2018:
* 31. december:
Den nu 18-årige bliver anklaget for at have fremsat telefoniske trusler fra Herstedvester Fængsel mod sin tidligere lærer. Hun erkender truslerne.
* 10. januar:
Kundbypigen bliver idømt 40 dages fængsel for trusler mod sin tidligere lærer.
Kilde: Ritzau.
/ritzau/











