Tre spillere skulle sorteres fra truppen til premierekampen ved håndbold-VM mod Chile, og den danske landstræner Nikolaj Jacobsen havde ingen overraskelser i posen.
Bagspilleren Nikolaj Markussen er blevet sin skade kvit og er blandt de 16 udtagne.
Skadede Henrik Toft Hansen var selvskrevet til en plads på tribunen, og her får han selskab af Martin Larsen og Johan Hansen. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Dansk Håndbold Forbund (DHF).
De to sidstnævnte har hele tiden siddet på nogle af de yderste mandater, så det kommer ikke som nogen overraskelse, at de må nøjes med at overvære kampen sammen med Henrik Toft Hansen.
Kampen mod Chile spilles klokken 20.15 i Royal Arena, og de 16 danske spillere i aktion bliver:
* Målvogtere
Niklas Landin, THW Kiel
Jannick Green, SC Magdeburg
* Stregspillere
René Toft Hansen, Vészprem
Anders Zachariassen, Flensburg-Handewitt
Simon Hald, Flensburg-Handewitt
*Fløjspillere
Casper U. Mortensen, FC Barcelona
Magnus Landin, THW Kiel
Lasse Svan, Flensburg-Handewitt
Hans Lindberg, Füchse Berlin
* Bagspillere
Mikkel Hansen, PSG Paris
Nikolaj Markussen, Bjerringbro-Silkeborg
Henrik Møllgaard, Aalborg Håndbold
Mads Mensah, Rhein-Neckar Löwen
Rasmus Lauge, Flensburg-Handewitt
Morten Olsen, TSV Hannover-Burgdorf
Nikolaj Øris, Bjerringbro-Silkeborg
/ritzau/









