Reglerne om samvær og forældremyndighed over børn i sager, hvor den ene forælder er dømt for meget alvorlig personfarlig kriminalitet, skal vendes på hovedet.
Fremover skal den dømte alene kunne få samvær eller forældremyndighed, hvis det er til barnets bedste.
Sådan lyder et forslag fra børne- og socialminister Mai Mercado (K). Forslaget retter sig mod domme for drab, vold med døden til følge, grov vold, omskæring af kvinder, incest og seksualforbrydelser.
– I dag er det faktisk reglen, at man får samvær og forældremyndighed, med mindre at nogle undtagelser gør sig gældende, forklarer ministeren.
– Fremover vil der være en klar formodning om, at man ikke kan have forældremyndighed eller samvær med et barn, hvis man er dømt for så alvorlig kriminalitet, siger hun.
Spørgsmål: Hvorfor er der brug for at vende reglerne om?
– Det handler udelukkende om at beskytte barnet og barnets tarv. Det gør simpelthen ondt helt ind i hjertet, når vi har regler i dag, som faktisk gør, at en person dømt for incest med loven i hånden kan få samvær eller forældremyndighed.
– Når man laver så alvorlig personfarlig kriminalitet som eksempelvis omskæring, manddrab, incest eller pædofili, så spiller man sig selv af banen som forælder.
Spørgsmål: Nu handler jeres forslag jo også om grov vold. Det kan eksempelvis være, hvis man slår en anden person med en flaske under et værtshusslagsmål. Kan man ikke godt være en god forælder alligevel?
– Jo. Vi lægger lige præcis ind i lovforslaget, at man selvfølgelig skal kigge individuelt på sagerne. Lad os forestille os et forældrepar, der går fra hinanden, hvor moren kræver forældremyndighed og henviser til en 20 år gammel voldsdom for faren. Det vil nok være af mindre relevans.
Spørgsmål: Er der ikke en risiko for, at spørgsmålet om børnene er med til at trappe konfliktniveauet endnu mere op i konfliktfyldte skilsmisser?
– Nej, det kan jeg faktisk ikke se for mig. Og det må heller ikke være sådan, at vi er bange for, at forældre kommer i konflikt med hinanden, hvis vi har til formål at beskytte barnet.
Spørgsmål: Børns Vilkår kalder det problematisk, at man måske risikerer at tabe den individuelle vurdering i sagerne. Er du enig i, at der kan være en bekymring der?
– Jeg tror faktisk til syvende og sidst, at det ender med at Børns Vilkår og jeg sådan set er enige. Jeg tror, at Børns Vilkår er enige i, at det skal tage udgangspunkt i barnets tarv.
– Og så glæder jeg mig over, at der er kommet rigtig positive høringssvar fra både Mødrehjælpen og Amnesty International.
Spørgsmål: Hvor mange sager forventer du, at det vil være aktuelt i?
– Det kan vi ikke vide. For vi ved ikke, hvor mange volds- og kriminalitetstilfælde, der vil dukke op.
Regeringen fremsætter sit lovforslag onsdag. Det ventes at få bred opbakning i Folketinget.
/ritzau/
